
Holbæk Marina
Holbæk Tursejlerklub ligger i Holbæk Marina, der har plads til ca. 700 både
Der er 4 grill-pladser samt et overdækket grill-hus, så der er rige muligheder for at finde en plads med læ og sol til tilberedning af frokosten og/eller aftensmaden.
Holbæk Marina ligger godt 3 km fra centrum. Man kan tage bussen (10 min.) eller låne cykler på havnekontoret.
En rask gå-tur til centrum kan gøres på under en ½ time.
Skippers Bistro serverer god mad, kage, is og drikkevarer
Se mere på Skippers Bistro Holbæk – prisvindende restaurant ved vandet
Til børnene er der legeplads.
Oplevelser i nærområdet
Andelslandsbyen Nyvang er områdets levende museum. Her kan man købe ind hos købmanden anno 1930, og opleve et husmandssted, smeden og det lokale mejeri fra før verden gik af lave.
Ligger i cykelafstand godt 5 km fra Holbæk Marina.
Holbæk centrum med shopping, cafeer og restauranter nås på cykel eller en gå-tur langs den anlagte sti hen ad den smukke strandvej.
Der er golf i gå-afstand – det tager 10-15 minutter at gå til den nærliggende golfbane, der er anlægt i naturskønne omgivelser.
